Er du sundhedsfagligt uddannet, og har du mod på en særlig sundhedsfaglig nøglerolle på et bosted for unge? Ønsker du et arbejdsfællesskab med dybt kvalificerede og dygtige kolleger, hvor du kan være med til at give børn og unge en chance i livet, hvis løbebane ellers havde retning mod misbrug og kriminalitet? Drømmer du om, at være netop dén voksne om hvem vores unge om 10 år tænker tilbage på med: ”Tak, at netop du var her”. Så skal du læse videre.
Hvem er vi?
Blå Kors Bølgebryderne er en del af Blå Kors’ ungeindsats, og vi har specialiseret os i at støtte unge, der i forsøget på at mestre et svært liv har oparbejdet et forbrug af euforiserende stoffer.
Blå Kors Bølgebryderne er en selvejende organisation under Blå Kors Danmark og består af fire mindre enheder rundt omkring Mariager Fjord med forskellige målgrupper af udsatte unge mennesker fra hele Danmark. Du vil blive tilknyttet bostedet Bølgebo.
Bølgebo, tæt på Assens ved Mariager.
Bølgebo har plads til 12 unge i alderen 14-22 år og er et botilbud efter BL §43 og SL §107.
Det er en afgørende del af vores miljøterapeutiske tilgang, at vores institutioner efterstræber rusfrie miljøer, hvor de unge kan finde tryghed og ro til at oparbejde andre mestringsstrategier end forbrug af euforiserende stoffer.
Vores unge er kendetegnet ved at være omsorgssvigtede, tilknytningsforstyrrede, socialt truede grundet sociale og/eller familiære problemer, misbrugsproblematik, adfærdsmæssige udfordringer, kriminalitetstruede ol.
Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk og relationspædagogisk tilgang med fagligt afsæt i metoderne KRAP og LA2. Det betyder, at vi gennem trygge og troværdige relationer strukturerer et miljø omkring den unge, hvor den unge trænes i almindelige ADL-færdigheder samt fastholdelse af rusfrihed.
Herudover er en faglig kerneværdi meningsfuldt indhold i hverdagen. Derfor er langt de fleste af vores unge tilknyttet vores beskæftigelsesværksted, Bølgeværket, hvor de løser reelle opgaver i vores autoværksted, snedkerværksted, kantine eller lignende.
Bølgebo er en del af ambitiøs organisation, hvor vi konstant har et sundt og kritisk blik på egen praksis. Og hvor vi hele tiden jagter det at kunne skabe de mest optimale muligheder for positiv forandring for vores unge.
Vi ligger i smukke, grønne omgivelser nær en skov og tæt på Mariager fjord og benytter naturen i vores daglige praksis.
Dine opgaver
Som sundhedsansvarlig medarbejder på Bølgebo har du en vigtig og værdsat nøglefunktion.
Du har i samarbejde med din teamleder ansvaret for at sikre kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats jf. sundhedslovgivningen.
Som sundhedsansvarlig har du en koordinerende og superviserende rolle for dine kolleger på Bølgebo. Du har her til opgave at støtte teamet med at håndtere medicin korrekt.
Konkret har du ansvar for i samarbejde med ledelsen at sikre opdatering og implementering af sundhedsinstruks, procedurer for medicinhåndtering, procedurer for sundhedsfaglig dokumentation i vores journalsystem SENSUM Bosted/SensumOne, monitorering af vores sundhedsfaglige praksis ol.
Du indgår i vores tværorganisatoriske sundhedsteam, der ud over ledelsen består af sundhedsfagligt ansvarlige på vores andre afdelinger.
Ud over at være sundhedsfaglig nøgleperson indgår du i vores tværfaglige samarbejde i den pædagogiske opgaveløsning.
Du skal bl.a. kunne se dig selv:
Hvem kunne du være?
Kig forbi inden du søger
Vi ved, at det kan være en stor beslutning at søge nyt job. Ligeledes er det en stor beslutning for os at ansætte en ny medarbejder. Vi ved også, at det kan være vanskeligt at få et ordentligt indtryk af, hvad det er for et job, man søger blot ved at læse en ansøgning eller gennem en telefonsamtale.
Derfor vil vi gerne opfordre dig til at ringe og lave en aftale om at komme på besøg og få en rundvisning, inden du søger stillingen.
Det er vigtigt, at du i din ansøgning forholder dig til det, vi efterspørger i jobopslaget.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Her er tale om en fast stilling på 37 t/u. med arbejde hver 3. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i Blå Kors’ Fælles Ansættelsesgrundlag.
Værdigrundlag:
Blå Kors er en social hjælpeorganisation, der arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Derfor er det vigtigt for os, at du i din ansøgning forholder dig til at arbejde på en arbejdsplads, der har den tilgang. Se mere på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag.
Kontakt og yderlige oplysninger:
Stillingen er til besættelse d. 1. marts 2025. Ansøgningsfrist er d. 10. januar 2025. kl. 8.
Jobsamtaler forventes afholdt i uge 4.
Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte os: