Blå Kors Danmark søger lokal frivilligkoordinator til økonomisk rådgivning

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker i økonomisk sårbare livssituationer? Blå Kors Danmark søger en lokal frivilligkoordinator med blik for struktur og hjerte for mennesker i udsatte livssituationer, der kan stå i spidsen for den frivillige indsats i vores økonomiske rådgivning. Du får ansvar for rekruttering, støtte og udvikling af frivillige rådgivere.

Om arbejdsstedet og indsatsen
Blå Kors Økonomisk Rådgivning er et landsdækkende tilbud, hvor frivillige rådgivere hjælper mennesker med at få overblik over økonomien og finde veje ud af gæld og økonomisk stress. Vi tilbyder gratis og uafhængig økonomisk rådgivningsforløb ved frivillige rådgivere, der i al fortrolighed hjælper med budgetlægning, gældsoversigt, kontakt til kreditorer og vejledning om gældssanering. Målgruppen er medborgere, som har lav indkomst, lavt rådighedsbeløb, stor gæld og er over 18 år, og som eksempelvis kæmper med at have penge nok til at betale for husleje, el og mad.

Blå Kors Økonomisk Rådgivning er en del af Den Nationale Vidensfunktion for frivillig og gratis økonomi- og gældsrådgivning, hvorigennem vi bl.a. løbende udvikler fælles uddannelsesmateriale. Vi er akkrediteret ud fra RådgivningsDanmarks Kvalitetsmodel for økonomi- og gældsrådgivninger. Det kan du læse mere om her: https://vidensfunktionen.dk/kvalitet-i-raadgivningen/

Du kan læse mere om Blå Kors’ økonomiske rådgivning her:  https://blaakors.dk/vores-arbejde/oekonomisk-raadgivning

Vi søger dig, der…
… har stærke organisatoriske evner og trives med at koordinere frivillige indsatser. Du har en empatisk og anerkendende tilgang til mennesker og formår at skabe tillid og engagement i frivilligfællesskaber.

Du har måske en baggrund som socialrådgiver, pædagog, projektleder eller lignende – og gerne erfaring med frivillighed, rådgivning eller socialt arbejde. 

Vi lægger vægt på, at du:

- Er struktureret og god til at planlægge og følge op.

- Har blik for både relationer og kvalitet.

- Kan formidle og samarbejde med lokale aktører.

- Har interesse for økonomisk rådgivning og socialt arbejde.

Dine arbejdsopgaver
Som lokal frivilligkoordinator kommer du bl.a. til at:

- Rekruttere og oplære nye frivillige rådgivere samt afholde frivilligmøder.

- Matche borgere og rådgivere til forløb.

- Opbygge netværk og formidle rådgivningstilbuddet til relevante lokale samarbejdspartnere.

- Støtte og opkvalificere frivillige gennem sparring og undervisning.

- Være en del af koordinatorteamet med kollegaer i tilsvarende stillinger rundt i landet, der bidrager til evaluering, metodeudvikling og kvalitetsudvikling af rådgivningen i samarbejde med national projektleder.

Om stillingen

- Omfang: 5 timer om ugen. Vi er åbne for, at det kan være en fleksjobstilling.

- Ansættelsesform: 3-årig projektstilling med mulighed for forlængelse.

- Arbejdssted: Blå Kors Varmestuen Herning, Bethaniagade 30, 7400 Herning.

- Ledelse: Du refererer fagligt til den nationale projektleder og dagligt til den lokale personaleleder af Varmestuen.

- Tiltrædelse snarest muligt, senest 1. februar 2026.

- Løn efter kvalifikationer jf. KL fagoverenskomster.

Kristent værdigrundlag
Blå Kors Danmark er en social hjælpeorganisation, der arbejder ud fra et kristent menneskesyn. Derfor er det vigtigt, at du i din ansøgning forholder dig til at arbejde på en arbejdsplads med denne tilgang. Læs mere: https://blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag

Ansøgning
Ansøgningsfristen er 9. januar 2026 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler d. 13. januar 2026.

Har du spørgsmål? Kontakt national projektleder Karen Klemmed Hviid kkh@blaakors.dk tlf. 23 33 44 65 eller leder af Blå Kors Varmestue Anders Stagis, sta@blaakors.dk tlf. 21 46 43 35.

Send din ansøgning og CV via linket nedenfor. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
By: Herning
Stillingstype: Deltid
Logo:
Blå Kors Danmark
Aarhusvej 7
7120 Vejle Ø
+45 86811500
CVR 60786615
bkd@blaakors.dk