Ejendomskonsulent til Blå Kors Danmark

Vi søger en ejendomskonsulent til Blå Kors Danmark. 

Har du solid erfaring inden for ejendomsområdet, en byggeteknisk baggrund og stærke kommunikationsevner, der gør dig i stand til at sparre med både kolleger, ejendomsudviklere, eksterne rådgivere og entreprenører? Så er det måske dig, vi leder efter – læs endelig videre. 

Blå Kors Danmark er en social hjælpeorganisation, der hjælper udsatte børn, unge og voksne gennem mange forskellige aktiviteter. Som ejendomskonsulent bliver du en del af Blå Kors Danmarks hovedkontor, der varetager en bred vifte af opgaver, som understøtter arbejdet på de mange afdelinger og aktiviteter, som organisationen har i hele landet. Ejendomsafdelingen består af to ejendomskonsulenter, der sammen understøtter en portefølje på 24 ejede ejendomme samt ca. 120 lejemål. Der indgår mange aspekter i stillingen, og du kommer derfor til at arbejde tæt sammen med såvel kollegerne på hovedkontoret samt ledere, pedeller mv. på enhederne rundt i landet.

Ejendomsafdelingen er et mindre team på to konsulenter, og vores nye ejendomskonsulent skal gerne have følgende baggrund og erfaring: 

  • En længere teknisk uddannelse som fx ingeniør eller bygningskonstruktør gerne med en håndværksmæssig baggrund.
  • Bred praktisk erfaring med ejendomsdrift herunder udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner.
  • Mod på en bred kontaktflade både internt i organisationen og eksternt. 
  • Et blik for at se nye muligheder og udvikle egne arbejdsgange.

Lidt om os

Blå Kors Danmarks hovedkontor er ledelse for alle Blå Kors’ aktiviteter og tilbud i landet. Her servicerer vi væresteder, bo- og behandlingstilbud, TUBA, Barnets Blå Hus og mere end 50 genbrugsbutikker. På hovedkontoret løser vi opgaver inden for kommunikation, udvikling, IT, regnskab og økonomistyring samt personaleadministration. 

Blå Kors Danmark tilbyder et fagligt og udviklende miljø og ser sig som en arbejdsplads, der har udgangspunkt i et stærkt, fælles værdigrundlag.

Dine opgaver

Dine opgaver vil som udgangspunkt være med ansvar og fokus på disse funktioner:

  • Udarbejdelse af helheds- og vedligeholdelsesplaner for organisationens ejendomme
  • Forestå køb og salg af bygninger
  • Finde nye lejemål til sociale aktiviteter
  • Være rådgiver/projektleder på nybygninger og renoveringer (ved større projekter i samarbejde med eksterne rådgivere)
  • Driftsansvarlig på vores nye kontorbygning i Vejle
  • Optimering af bygninger og forbrugsudgifter
  • Sparringspartner for ledere og pedeller på vores enheder

Som person er du:

  • Selvstændig i din opgaveløsning, som bunder i en relevant erfaring
  • Er god til at finde gode løsninger med et begrænset budget
  • Aktiv og konstruktiv og vil byde ind i et fagligt godt team, hvor der sparres med hinanden og arbejdes sammen 
  • Vellidt af dine omgivelser og en tillidsfuld person, da du får en bred berøringsflade

Du refererer til økonomi- og administrationschefen. 

Værdier og menneskesyn

Da Blå Kors Danmark er en social hjælpeorganisation, der hviler på et kristent grundlag, forventes det, at du som person kan identificere dig med Blå Kors Danmarks livs- og menneskesyn og være loyal over for det i dit arbejde. Derfor vil vi gerne have, at du forholder dig til det i din ansøgning. Læs mere om Blå Kors Danmarks værdier på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag

Ansøgning og ansættelse

Stillingen er en 37 timers stilling med start 1. august 2025.

Arbejdsstedet er vores nybyggede hovedkontor i Vejle, men du skal også forvente arbejdsdage, hvor du besigtiger vores ejendomme rundt i landet.

Ansøgningsfristen er 2. juni 2025. Vi forventer at gennemføre samtaler 10. juni 2025 og anden samtale 17. juni. Send din ansøgning og dit CV via formular på www.blaakors.dk/job.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef Helle Autzen på tlf. 61 24 14 70, mail: hea@blaakors.dk eller ejendomskonsulent Ulla Hedevang Jensen på tlf. 40 44 68 69, mail: uhj@blaakors.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
By: Vejle Ø
Stillingstype: Fuldtid
Logo:
Blå Kors Danmark
Aarhusvej 7
7120 Vejle Ø
+45 86811500
CVR 60786615
bkd@blaakors.dk