Er du en socialrådgiver, der vil gøre en forskel indenfor det socialfaglige område og arbejdet med udsatte voksne?

Leder du efter en fantastisk arbejdsplads, hvor humøret og fagligheden er i top? 

Vi er Herberg Nord, et Blå Kors-herberg, der tilbyder tag over hovedet gennem vores §110-pladser og Housing First-tilgangen. Brænder du for at hjælpe borgere med at komme ovenpå igen efter en ofte turbulent tid, hvor den enkelte har mistet overblikket og har brug for omsorg og rådgivning, så er dette job noget for dig.

Bag enhver borger, som vi hjælper, er der en fortælling om et liv, hvor forskellige faktorer som fx sorg, misbrug, brudte relationer m.m. gør, at borgeren har brug for akut hjælp til at få tag over hovedet og støtte til at få overblikket over sin livssituation tilbage. 

Det er vigtigt for os, at du har en solid socialfaglig ballast, og at du kan indgå som en værdifuld ressource i vores team, der består af tre socialfaglige medarbejdere, dig som socialrådgiver og en leder. 

Du skal sammen med kollegaer være kontaktperson for beboerne. Vi lægger vægt på, at du har et godt overblik, kan arbejde selvstændigt, er engageret og handlekraftig og kan skabe tryghed i en ofte kaotisk hverdag, at du kan arbejde fleksibelt ift. tilrettelæggelse af det daglige arbejde. Vi anvender Housing First-metoden på Herberg Nord, hvor vi arbejder ud fra ICM og CTI. Arbejdstiden er hovedsageligt på hverdage, men der kan forekomme aftenarbejde efter aftale. Du skal være villig til at have vagttelefon fra hjemmet og kunne møde fysisk op på herberget.

Herberg Nord hører under samme tag som Den Blå Sociale Café, der er et værested for socialt udsatte i Hjørring. Det er forventeligt, at du som kollega til de ansatte på værestedet, hjælper til i cafeen, når der er brug for det. På værestedet er der ansat to socialfaglige medarbejdere og en køkkenassistent, der også vil være dine kollegaer. På værestedet er der desuden frivillige, som du skal samarbejde med.

 
Kvalifikationer

  • Fleksibel og selvstændig
  • Holdspiller
  • Gode skriftlige kompetencer (herunder journalføring i Bosted)
  • Trives i en hverdag, hvor du ofte skal navigere mellem administrativt arbejde og kontakt til borgeren
  • Kan skabe struktur i en ofte hektisk hverdag
  • Det er ikke et krav, men en fordel hvis du har kendskab til platformen ”Bosted”
  • Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har kendskab til platformen ”Promark”, da du i stillingen som socialrådgiver på herberget, vil få ansvaret for vagtplanlægning og registrering af arbejdstid. 
  • Det er ikke et krav, men en fordel hvis du har kendskab til Housing First

Dine arbejdsopgaver

  • Afholde visitationssamtaler
  • Udarbejde opholdsplaner sammen med borgeren
  • Afholde samtaler med borger med udgangspunkt i opholdsplaner
  • Kontakt og dialog med borgerens hjemmekommune
  • Rådgive og hjælpe den enkelte borger i forbindelse med boligsøgning, boligstøtte, kontanthjælp m.m.
  • Vagtplanlægning og tidsregistrering af medarbejdere
  • Kan agere praktisk og hjælpe til med fx rengøring og oprydning i huset, flyttehjælp m.m.
  • Kontakt til jobcenter, sygehus, psykiatri mm.
  • Vidensdeling og profilering af Herberg Nord

Vi tilbyder

Du kommer til at arbejde sammen med passionerede og fagligt dygtige kollegaer, der arbejder sammen for, at hver enkelt borger kan få den bedst mulige hjælp til at komme på fode igen. Du vil i høj grad få mulighed for at præge stillingen selv ud fra dine kompetencer og interesser. 

I teamet på Herberg Nord, vil du møde et dejligt uformelt arbejdsklima, hvor der både er plads til humor og respekt for ens faglige og personlige kompetencer. 

På din arbejdsplads i hjertet af Hjørring, vil du arbejde tæt sammen med fire kollegaer. Vi har syv akutpladser. 

Som udgangspunkt er stillingen på 33 timer ugentligt, men kan forhandles. Arbejdsugen er fleksibel, men det forventes, at du deltager ved fastlagte personalemøder. Derudover skal du forvente at have vagttelefonen i en uge ud af et otte ugers-rul.
 
Den Blå Sociale Cafe arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Derfor er det vigtigt for os, at du forholder dig til vores menneskesyn i din ansøgning. Du kan læse mere på blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag 
 
Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er pr. 1. november 2024. Løn og ansættelsesvilkår efter aftale.

Samtaler

Forventes at finde sted i uge 38/39
 
Ansøgningsfrist: 18. september 2024 kl. 12. Ansøgningen sendes via linket herunder.
For yderligere oplysninger kontakt daglig leder Peder Winberg Morre på mail pemo@blaakors.dk eller på tlf. 20 13 55 38.
 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
By: Hjørring
Stillingstype: Deltid
Logo:
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
+45 86811500
CVR 60786615
bkd@blaakors.dk