Vil du arbejde tæt på mennesker i udsatte livssituationer og gøre en konkret forskel i deres hverdag? Grace Kbh søger en engageret daglig leder som barselsvikar i en 10-måneders fuldtidsstilling. Opstart er efter aftale, dog senest den 1. oktober 2026
Lidt om Grace Kbh
Grace Kbh er et værested og et nødherberg for hjemløse og socialt udsatte, der drives af Blå Kors Danmark. Vi byder alle velkommen med omsorg, værdighed og respekt. De fleste af vores gæster er hjemløse migranter, særligt fra Østeuropa og Vestafrika. Vi holder til på Åboulevard 50 på Nørrebro og har dagligt 40-90 gæster. Ud over kaffe/te og et varmt måltid mad, tilbyder vi bl.a. socialt samvær, basal rådgivning, tøjuddeling, pladser til hvile samt mulighed for bad og tøjvask hos Sjællandsgade Badet to dage om ugen.
Om sommeren har vi åbent alle hverdage fra kl. 08.00 - 11.30. Om vinteren åbner aftencaféen fra 1. oktober alle hverdage fra kl. 16.00 - 21.00 og fra den 15. november planlægger vi at åbne nødherberget alle ugens dage fra kl. 21.30 - 07.00. Både aftencaféen og nødherberget lukker igen ved udgangen af marts 2027.
Forventninger til dig
Du skal kunne fungere som leder i en meget omskiftelig hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver. Du er empatisk, rummelig og i stand til at håndtere konflikter konstruktivt. Du kan bevare overblikket i en hektisk hverdag, er stabil, fleksibel og praktisk anlagt.
Vi forventer, at du har erfaring som leder og ser gerne, at du er uddannet pædagog, diakon, socialrådgiver eller lignende. Derudover skal du have erfaring med eller interesse for arbejdet med personer, der lever i hjemløshed, udsathed eller med et misbrug. Du skal være villig til at indgå i både relationsarbejde og praktiske opgaver, trives med at arbejde selvstændigt og samtidig være god til at samarbejde med frivillige og eksterne samarbejdspartnere.
Du har stærke skriftlige kompetencer og kan formulere dig klart og professionelt i evalueringer, e-mails og ansøgninger til diverse puljer mv. Det primære arbejdssprog i det daglige er engelsk, men det er også et krav, at du kan tale og skrive dansk.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et meningsfuldt, socialfagligt arbejde med mulighed for faglig udvikling og indflydelse på hverdagspraksis. Vi er et engageret og støttende team af medarbejdere og har et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø i en organisation med faglig og organisatorisk støtte fra Blå Kors Danmark.
Stillingen er et barselsvikariat på fuldtid (37 timer/uge) i 10 måneder med opstart efter aftale, dog senest den 1. oktober 2026. Løn og ansættelsesvilkår følger Blå Kors Danmarks principper for lønfastsættelse for ledere af væresteder.
Dine primære arbejdsopgaver
Værdier og menneskesyn
Blå Kors er en social hjælpeorganisation, der arbejder ud fra det kristne livs- og menneskesyn, og derfor er det vigtigt for os, at du forholder dig til dette i din ansøgning. Du kan læse mere om Blå Kors Danmarks værdier her: https://blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag
Sådan søger du
Du kan uploade dit CV og en kort motiveret ansøgning via linket nedenfor. Ved spørgsmål kan du kontakte nuværende leder, Sofie Bach Lundgaard, på telefon +45 28 26 88 19 / e-mail sobl@blaakors.dk eller sektorchef for Værestederne i Blå Kors Danmark Elin Hansen 23 69 56 11.
Ansøgningsfristen er den 1. august 2026. Vi holder samtaler løbende og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Der er opstart efter aftale, dog senest den 1. oktober 2026.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge - uanset baggrund.