Vil du skabe håb, fællesskab og nye muligheder for unge, der står lidt udenfor – og kan du engagere og lede frivillige? Så er du måske den helt rette til at drive vores nystartede fællesskab ”Udsigten” i Frederikshavn.
I Frederikshavn er der unge, som er på vej ind i voksenlivet – men uden et fællesskab at høre til i. Det vil vi gerne være med til at ændre. Blå Kors Danmark søger en relationsstærk og engageret projektleder, der vil være med til at opbygge og drive et nyt mødested for unge mellem 18 og 35 år i sårbare livssituationer. Et sted, hvor man kan møde andre, finde fodfæste – og mærke håb.
Der er tale om en projektansættelse på 20 timer om ugen fra 1. august 2026 til 30. juli 2028.
Om projekt “Udsigten”
Udsigten Frederikshavn er en ny indsats og mødested, hvor unge voksne kan finde fællesskab, støtte og retning i en livsfase, der kan være svær at navigere i alene. Vi vil skabe et mødested, hvor unge mellem 18 og 35 år kan få støtte og vejledning i nogle af de udfordringer, der møder dem, når de skal finde vej ind i voksenlivet. Indsatsen bygger på samskabelse – med de unge selv, frivillige og lokale aktører – og drives i høj grad af frivillige kræfter.
Den grundlæggende kerne i indsatsen er at give de unge mulighed for at tilegne sig færdigheder, som giver dem de bedst mulige forudsætninger for at mestre det voksenliv, som de træder ind i.
Her skal der både være plads til det nære og det praktiske:
Du bliver en del af en national indsats, hvor vi skal gøre os erfaringer med afprøvning af indsatsen to steder i landet. Vi åbnede Udsigten i Aarhus i oktober 2025, og nu er vi klar til at åbne i Frederikshavn 1. august 2026. Den samlede nationale indsats drives af Blå Kors Danmarks udviklingsafdeling, hvor en national projektleder har det overordnede faglige ansvar. Den nationale projektleder står for evaluering, metodeudvikling og videndeling i projektperioden, og som du løbende vil være i kontakt med.
I Frederikshavn vil Udsigten have til huse i Kirkens Korshærs lokaler på Danmarksgade 70. Din daglige personaleleder er lederen af Barnets Blå Hus i Frederikshavn, som er et Blå Kors-tilbud til børn og familier fra hjem med misbrug. Her vil du også have din daglige gang, når du ikke er i Udsigten.
Om stillingen
Du får ansvaret for at opbygge og drive indsatsen lokalt. Konkret vil du:
Hvem er du?
Vi drømmer om at finde en ildsjæl, der brænder for målgruppen og for at skabe noget nyt sammen med de unge, frivillige, lokale partnere og dine kolleger i Blå Kors Danmark. Du brænder for at skabe et sted, hvor unge kan finde fællesskab, retning og håb. Du er handlekraftig og nærværende – og har en naturlig evne til at møde mennesker med varme, respekt og ægte interesse. Du tror på, at alle unge har ressourcer og muligheder, også når livet er svært.
Du er en person, som:
Fagligt forestiller vi os, at du har en pædagogisk eller socialfaglig baggrund – fx som pædagog, lærer, socialrådgiver eller lignende.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Vi tilbyder
Du skal vælge os, fordi du har lyst til at bane vejen for, at vi kan lave endnu flere relevante tilbud for unge i udsatte livspositioner i Frederikshavn. Så send os en ansøgning, hvis du kan se dig selv i:
Blå Kors Danmark arbejder for at hjælpe børn, unge og voksne i udsatte livspositioner. Høj faglighed og tydelige værdier er kendetegnet for vores arbejde i Blå Kors, og vi har en klar ambition om at nå ud til flere mennesker, der lever i udsathed i vores samfund. Du kan læse mere om os på www.blaakors.dk.
Blå Kors Danmark arbejder ud fra det kristne livs- og menneskesyn, og derfor er det vigtigt for os, at du forholder sig til dette i din ansøgning. Læs mere her: https://blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag.
Praktisk
Arbejdssted: Frederikshavn, Barnets Blå Hus, Vrangbækvej 115, og Kirkens Korshærs familietilbud, Danmarksgade 70.
Ansættelse: 20 timer/uge, projektansættelse til 30.07.2028
Med forventning om deltagelse i eftermiddags- og aftenaktivitet i Udsigtens åbningstid samt enkelte weekendaktiviteter.
Løn efter kvalifikationer. For så vidt angår grundløn og pension aflønnes efter relevant KL-overenskomst.
Tiltrædelse: 1. august 2026.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lise Nepper Larsen, som vil være din kommende personaleleder på tlf. 61241457 eller mail lnl@blaakors.dk eller national projektleder Sigrid Overaa Thygesen på tlf. 21 67 92 48 eller mail siot@blaakors.dk.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via linket nedenfor senest tirsdag d. 16. juni. Samtaler forventes afholdt i starten af uge 25.