Psykolog eller psykoterapeut til fast stilling i TUBA Aarhus/Silkeborg pr. 1. januar 2026

Ønsker du at være en del af TUBAs afdeling i Aarhus og Silkeborg - og sammen med engagerede kolleger indgå i vores aktiviteter med TUBAs målgruppe i alderen 12 – 25 år?

Den primære opgave består i at hjælpe unge med at komme videre til et liv med bedre trivsel og færre senfølgebelastninger på grund af opvæksten i en familie, hvor mor eller far har eller har haft alkohol- eller stofmisbrugsproblemer. Som psykolog eller psykoterapeut hos TUBA er de primære opgaver at varetage terapeutiske forløb i form af gruppeforløb/individuelle samtaler samt at have et blik for det opsøgende arbejde i lokalområdet.

Til vores afdeling i Aarhus samt Silkeborg søger vi en fast psykolog/terapeut til at indgå i de daglige opgaver. Det samlede timeantal for stillingen er 37 timer om ugen. Du indgår i et fagligt fællesskab med de øvrige medarbejdere i afdelingerne, i Region Vest og i hele TUBA. 

Timerne er fordelt med 22 timer i TUBA Aarhus og 15 timer i TUBA Silkeborg. 

Hos TUBA får du

  • Stor erfaring med individuel terapi og gruppeterapi 
  • Viden om dynamikker i en misbrugsfamilie og senfølgerne heraf
  • Supervision og faglig sparring 
  • Erfaring med brug af metametoden Feedback Informed Treatment (FIT) 
  • Interne og eksterne undervisningsopgaver 
  • Mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • Medansvar for den daglige drift og selvstændige arbejdsopgaver
  • Erfaring med at arbejde systematisk med effektmåling, kvalitetssikring og – udvikling 

Dine arbejdsopgaver

  • At modtage nye henvendelser og afholde forsamtaler, som danner baggrund for en vurdering af den unges mål, ønsker og behov, og hvilket tilbud de kan tilbydes i TUBA eller hos andre aktører
  • At have individuel terapi. Meget af din tid vil gå med individuelle samtaler, som ligger i dagtimerne og hver er af én times varighed
  • At have gruppeterapi. Én aften og en dag pr. uge leder du gruppeterapi i ca. 3 timer alene eller sammen med en uddannet frivillig gruppeterapeut
  • At udarbejde behandlingsplan med mål og forandringsteori for den enkelte unge
  • At undersøge alliancen og anvende ORS og SRS-dialogskemaer i de terapeutiske forløb systematisk – samlet kaldet for FIT (Feedback Informed Treatment)
  • At være med til at afholde Drop-In møder nogle gange årligt om eftermiddagen
  • At medvirke til at TUBA er synlig, fx i form af eksterne oplæg, møde med samarbejdspartnere og events. Dette er en særlig central opgave i begge afdelinger. I TUBA Silkeborg vil det primære ansvar for disse opgaver være din i forlængelse af, at det er en nystartet afdeling pr. 1/1 2026, hvor opgaven - på kort og lang sigt, er at få etableret afdelingen i samarbejdet med det øvrige civilsamfund samt kommunen
  • At varetage kontakt til de unge via e-mail, telefon og sms
  • At have medansvar for den praktiske daglige drift, fx mindre indkøb og etablering af den nye afdeling i TUBA Silkeborg
  • Har du lyst til, erfaring med og mod på rekruttering, koordinering og supervision af frivillige, kan dette også blive en del af dine arbejdsopgaver.

Uddannelseskrav
Du er enten uddannet psykolog eller har en 4-årig sammenhængende psykoterapeutisk uddannelse inden for én af følgende fem retninger: 

  • Psykodynamisk terapi 
  • Humanistisk-eksistentiel terapi
  • Systemisk eller narrativ terapi
  • Kognitiv terapi
  • Integrativ og eklektisk terapi

Andre akkrediterede eller certificerede terapeutiske uddannelser kan også være relevante og vil blive vurderet individuelt.

For at få succes i jobbet hos TUBA har du

  • Erfaring med psykoterapi, gruppeterapi og gerne undervisning.
  • Erfaring med de yngste af TUBAs målgruppe 12-18 årige vægtes højt. 
  • Evnen til at forstå og leve dig ind i de unge og deres problemstillinger, samt interesse for at arbejde med unge.
  • Evnen til at formulere, reflektere over, og udvikle egen og TUBAs praksis alene og i fællesskab med andre terapeuter.
  • Lyst til opsøgende arbejde, som findes særligt i TUBA Silkeborg
  • Interesse for den målte effekt af dit arbejde og lyst til løbende at have fokus på udvikling af denne.
  • Ydmyghed og åbenhed over for opgaven og ambitioner om hele tiden at blive bedre.
  • Evnen til at bede om hjælp, når noget ikke lykkes for dig.
  • Åben, nysgerrig, nærværende og engageret.
  • God til Officepakken. Især Outlook, Word og Excel.

Ansættelsesforhold
Stillingens titel er psykolog/psykoterapeut:

  • Psykologer aflønnes efter AC-skalaen med et tillæg for aftenarbejde + evt. autorisationstillæg samt erfaring og anciennitet.
  • Psykoterapeuter aflønnes efter uddannelse, erfaring og anciennitet jf KLs fagoverenskomst og med tillæg for aftenarbejde.
  • Ansættelsestidspunkt 01.01.2026.

Værd at vide
TUBA er både en interesseorganisation og et sted, hvor de unge tilbydes terapi og rådgivning. Vi arbejder for at forbedre forholdene for unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrugsproblemer, og for at forebygge, at børn vokser op med påvirkede forældre. TUBAs tilbud består af differentierede terapeutiske forløb, online rådgivning og undervisning m.m. 

I TUBA kan unge mellem 12–35 år henvende sig anonymt og gratis. På landsplan har vi pt. 33 afdelinger med faste og frivillige medarbejdere. TUBA er en del af Blå Kors Danmark.

Er det dig vi mangler?
Send ansøgning og CV via ansøgningsformularen. Vi skal have ansøgningen senest den 17. november kl. 8.00

Det skal tydeligt fremgå i din ansøgning, hvordan du opfylder kravene om uddannelse og erhvervserfaring, samt de øvrige kompetencer. 

Vi afholder 1. runde samtaler i TUBA Aarhus den 20. november.

2. runde samtaler afholdes samme sted den 26. november.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regionsleder Pernille Rodbjerg, mail: pro@tuba.dk eller på mobil 30672472.

Vi glæder os til at høre fra dig.

TUBA Danmark

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
By: Aarhus/Silkeborg
Stillingstype: Fuldtid
Logo:
Blå Kors Danmark
Aarhusvej 7, 7120 Vejle Ø
+45 86811500
CVR 60786615
bkd@blaakors.dk