Socialfaglig medarbejder til Blå Kors Varmestue i Herning

Bliv en del af en organisation med værdier og holdninger. Blå Kors Varmestue i Herning søger en socialfaglig medarbejder på 35 timer om ugen med dag- og aftenvagter samt weekend og helligdage. 

Vi søger en kollega, som har lyst til at være en del af Varmestuens mangfoldige arbejde. Vores nye kollega skal kunne rumme og skabe relationer til mennesker med komplekse problemstillinger, være omstillingsparat og gribe de bolde, der bliver kastet op. Arbejdet består af både omsorgs- og relationsarbejde, samtaler og praktiske gøremål i driften af varmestuen. 

Varmestuen og de tilhørende seks herbergspladser har døgnåbent alle årets dage og besøges dagligt af godt og vel 100 brugere. Vi henvender os til mennesker, der lever i udsatte positioner i deres liv, og som søger et trygt sted at finde ro og fodfæste. Det er mennesker, der er udfordret af komplekse problemstillinger, som har misbrug, hjemløshed, ensomhed, psykisk og fysisk sygdom og fattigdom inde på livet.

Vi tror på, at alle mennesker er værdifulde og har brug for omsorg, nærvær og varme. Der er et håb for alle mennesker.

Varmestuen i Herning er en del af den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, som tager udgangspunkt i det kristne livs- og menneskesyn. Derfor er det vigtig, at du i din ansøgning forholder dig til dette.

 

Dine kompetencer:

  • Du forstår at skabe gode relationer og møder alle mennesker i øjenhøjde med empati og anerkendelse.
  • Du har en faglig relevant uddannelse. 
  • Du har erfaring i arbejdet blandt mennesker med komplekse problemstillinger/udfordringer. 
  • Du er tydelig og troværdig og kan bevare roen - også i et til tider konfliktfyldt miljø.
  • Du er selvstændig, handlekraftig og har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø, hvor tillid og god kommunikation vægtes højt.
  • En alsidig stilling, hvor der er rig mulighed for indflydelse på eget arbejde i tæt samarbejde

med dine kollegaer. 

  • En varmestue fyldt med liv, skønne brugere og gode kollegaer. 
  • Supervision og faglig udvikling.
  • Løn efter Blå Kors´ lønregulativ.
  • En dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling og kvalitet i arbejdet.

 

Praktiske oplysninger:

  • Arbejdet består primært af dag- og aftenvagter i et fast rul.  
  • Der arbejdes hver anden weekend, og arbejdet falder også på helligdage.
  • Har du spørgsmål kontakt:
    • Leder Anders Stagis 21 46 43 35
    • Souschef Dorthe Maagaard 28 88 82 40 
  • Læs mere på www.blaakors.dk/værdier og www.varmestuenherning.dk
  • Ansøgningsfrist fredag d. 25. oktober 2024 kl. 12
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 29. oktober 2024.
  • Ansættelse pr. 1. december 2024.
  • Send din ansøgning og CV via linket nedenfor.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
By: Herning
Stillingstype: Fuldtid
Logo:
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
+45 86811500
CVR 60786615
bkd@blaakors.dk