Brænder du for at skabe rammer og muligheder for, at mennesker kan udvikle sig og få et meningsfyldt liv? Og kan du se dig selv i en værdibaseret organisation, hvor tværfagligt samarbejde og faglig kvalitet vægtes højt? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en socialpædagog eller diakon til vores botilbud Blå Kors Minibo i Hobro, som har erfaring i arbejdet med mennesker i socialt udsatte livspositioner.
Lidt om dig
Du er ikke bange for at tage ansvar og selvstændige beslutninger, men ser samtidig værdien i at skabe resultater i samarbejde med andre. Du formår at prioritere opgaver og nyder relationer og samtaler med mennesker, også når de har det svært.
I dit arbejde værdsætter du løbende feedback, en god faglig drøftelse og refleksioner over etiske og faglige dilemmaer. Du får nemt fagligt kreative ideer og ser muligheder for fornyelse og udvikling i det faglige arbejde. Du sætter en ære i at kunne levere et godt skriftligt arbejde, arbejde struktureret med dokumentation og har gode IT-færdigheder.
Du er uddannet socialpædagog eller diakon og har erfaring med pædagogisk arbejde inden for psykiatri, misbrug, hjemløshed eller andre grene af socialfagligt arbejde med mennesker i socialt udsatte positioner.
Hvem er vi?
Blå Kors Minibo er et socialpædagogisk botilbud med fleksible pladser efter servicelovens §107, §108 og §110 med plads til otte beboere.
Målgruppen er mennesker, der som regel har et misbrug samt psykiatriske indlæggelser bag sig. Målgruppen har ofte behov for omsorg og stabile rammer. Vi forsøger at skabe rammer og muligheder for, at vores beboere kan udvikle sig og få et meningsfyldt liv. Dette gør vi blandt andet ved at tilbyde en inddragende og struktureret hverdag med fokus på ADL-træning, udredning, samtaler og socialt samvær.
I Blå Kors Minibo:
Blå Kors Minibo er en del af den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, hvor det kristne livs- og menneskesyn er grundlaget for vores arbejde.
Du skal kunne se dig selv i dette og i ansøgningen forholde dig til at arbejde på en institution med dette værdigrundlag,
Arbejdsopgaver
Som kollega hos os vil du:
Ansættelse
Jobbet er på 34 timer om ugen. Du vil have varierende arbejdstider med vagter både dag, aften og weekender samt tilkaldevagt hjemmefra om natten og i weekenden.
Ansættelsen er snarest muligt dog senest 1. juli. Ansøgningsfristen er 17. maj 2026 kl. 23.55. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 21. maj 2026.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Kilsholm på tlf.: 30 45 66 04 på hverdage mellem kl. 9-15.
Send din ansøgning og dit CV via linket.