Forsorgshjem og socialpædagogisk botilbud søger socialrådgiver til §110 teamet
Blå Kors Hjemmet i Hobro søger en socialrådgiver med arbejdserfaring fra SEL §110 – hjemløseområdet og housing first.
Da vores gode kollega efter 12 år har valgt at gå på efterløn, søger vi en engageret medarbejder med uddannelse som socialrådgiver, som kan bidrage til vores §110 team og gøre en positiv forskel for vores borgere.
Har du en empatisk og anerkendende tilgang til andre mennesker? Kan du bevare roen og overblikket i pressede situationer? Kan du arbejde selvstændigt og struktureret med opholds- og kommunale handleplaner? Er du skriftlig stærk, og har du gode IT-færdigheder? Så er du måske den kollega, vi søger.
Vores ca. 25 pladser på §110 er præget af omskiftelighed og et relativt højt tempo. Du skal derfor være fleksibel med hensyn til arbejdsopgaver og i stand til selvstændigt at prioritere og træffe beslutninger, der flugter med de overordnede planer og beslutninger.
Hvem er vi?
Blå Kors Hjemmet i Hobro er et socialpædagogisk botilbud jf. SEL §107 §108 og §110 med rusfrie rammer og plads til 45 borgere. Vi hjælper mennesker i socialt udsatte positioner, der som regel er udfordrede af rusmiddelforbrug eller flere komplekse sociale og psykiske problemstillinger.
Vores kerneopgave handler om at skabe rammer og muligheder for udvikling og et meningsfyldt liv. Vi vægter faglighed højt med fokus på dokumentation og faglig kvalitet. Vi arbejder ud fra Blå Kors Danmarks værdier som bygger på nærvær, faglighed og nye muligheder.
Dette gør vi blandt andet ved at tilbyde en inddragende og struktureret hverdag med fokus på ADL-træning, udredning, samtaler og socialt samvær.
Om os
Vi er en arbejdsplads med høj trivsel, højt til loftet og en kultur, der er båret af tæt samarbejde, tillid og frihed under ansvar.
Som socialrådgiver på §110 vil du bl.a. komme til at:
Blå Kors Hjemmet Hobro er en diakonal institution, hvor det kristne livs- og menneskesyn er bærende i hverdagen. Du skal kunne se dig selv i dette og i ansøgningen forholde dig til at arbejde på en institution med vores værdigrundlag. Læs mere her: https://blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag
Ansættelse og ansøgning
Stillingen er på 37 timer ugentligt med skiftende vagter med både aftenvagter og arbejde hver 4. weekend.
Kørekort kat. B påkrævet.
Ansættelse pr. 1. juni 2025 eller hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Kristina Zimmermann Søndergaard tlf. 30 12 83 88 eller teamleder Annemette Bundgaard tlf. 61 24 14 52.
Ansøgningsfrist: 24. april 2025 kl. 23:55.
Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 29. april 2025. Send din ansøgning og dit CV via linket.