Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til det socialpædagogiske botilbud Blå Kors Humlebæk

Er du uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og har du lyst til at indgå i en engageret personalegruppe, hvor du kan bruge dine faglige og personlige kompetencer til at udvikle vores rusfrie botilbud for mennesker, som er i en social udsat livssituation? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en ny kollega, som vil bygge bro og skabe sammenhængende forløb for mennesker, der lever i udsathed, i et tværsektorielt krydsfelt med mange aktører.

Hvem er vi
Blå Kors Humlebæk er et socialpædagogisk bo- og behandlingstilbud med plads til 28 beboer. Botilbuddets målgruppe er voksne mennesker, som lever i udsathed. De er enten hjemløse og/eller har levet med et langvarigt misbrug af primært alkohol.

Flere af vores beboer har nedsat funktionsevne, ligesom nogle har en psykisk lidelse og har derfor brug for at være i et rusfrit og stabiliserende miljø, hvor de for en tid kan tilbydes socialpædagogisk behandling samt fysisk, psykisk og social omsorg.

Beboernes ophold varierer fra få måneder til flere år. Den faglige tilgang er relations pædagogisk funderet i stedets værdigrundlag og faglige metoder.

Botilbuddet drives jf. sel. §§ 107, 108 og 110.

Hvem er du
Du er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og du brænder for at skabe rammer og muligheder for mennesker, der lever i udsathed. 

  • Du har kendskab til afhængighed, misbrug, hjemløshed og psykiatri
  • Du vil arbejde ud fra stedets relations pædagogiske grundlag 
  • Du kan lide at bruge dig selv i relationen med beboerne og udnytte dine personlige og faglige kompetencer
  • Du har gode kommunikative kompetencer i skrift, tale, dokumentation og refleksion 
  • Du vil indgå aktivt i en tværfaglig personalegruppe og er indstillet på botilbuddets mangeartede opgaver.

Supervision, faglig sparring og udvikling er en naturlig del af arbejdet. Kørekort er et krav.

Dine primære arbejdsopgaver som sygeplejerske/SSA hos os er:

  • At varetage sundhedsfaglige opgaver
  • Psykoedukere
  • At være kontaktperson og ansvarlig for udarbejdelse af opholdsplaner, møde aktiviteter og sparring
  • Deltage i botilbuddets mangeartede opgaver

Værdier og menneskesyn
Blå Kors Humlebæk er en del af Blå Kors Danmark, som er en social hjælpeorganisation, der arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Derfor er det vigtigt, at du i din ansøgning forholder dig til at arbejde på en arbejdsplads, der har denne tilgang.

Se mere på https://blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag

Ansættelse
Stillingen er 30 timer ugentligt i fast 8 ugers rulleplan. Du skal primært arbejde i dagtimerne og med weekend arbejde hver 4. uge.

Tiltrædelse snarest – ansøgningsfrist 25. juni 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Pernille Folkmann på tlf. 5128 5124.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
By: Humlebæk
Stillingstype: Deltid
Logo:
Blå Kors Danmark
Aarhusvej 7
7120 Vejle Ø
+45 86811500
CVR 60786615
bkd@blaakors.dk