TUBA AARHUS SØGER FRIVILLIG PSYKOLOG/TERAPEUT TIL GRUPPETERAPI MED INDDRAGELSE AF NATURTERAPI

Vil du gøre en forskel for unge, der er vokset op i en familie med misbrug? Og har du lyst til at blive en del af et engageret fællesskab af professionelle frivillige, hvor du får både erfaring, supervision og faglig udvikling i bl.a. naturbaseret terapi?

 

TUBA er en terapeutisk rådgivning, der hjælper unge mellem 14-35 år fra familier med misbrugsproblemer. Vores rådgivningsarbejde består af onlinerådgivning, undervisning, individuelle samtaler og gruppeterapi i kortere eller længerevarende forløb. De unge, der kommer hos TUBA, er meget forskellige både i livsvilkår, anskuelser og terapeutiske mål. Terapeuter i TUBA har derfor brug for et bredt repertoire af metoder for at kunne matche de unges behov. Se mere om TUBAs faglige profil på www.tuba.dk/faglig-profil

 

Vi søger i øjeblikket en frivillig til vores afdeling i Aarhus, som kan fungere som co-terapeut i gruppeterapi sammen med en ansat terapeut. 

Det særlige ved denne gruppe er, at det er en af de 5 grupper i TUBA, der inddrager naturbaseret terapi som metode. TUBA har i samarbejde med Bikubenfonden siden 2014 afprøvet og opøvet kompetencer i naturbaseret terapi. Mange erfaringer er hentet og status er at naturbaseret terapi har en stor betydning for at skabe forandring, udvikling, øget trivsel samt livsmestring hos de unge i TUBA. Det er et helt særligt læringsrum, der passer rigtig godt til at hjælpe unge, der er vokset op i misbrugsramte familier. Se gerne mere på Bikubenfondens hjemmeside om projektet på www.bikubenfonden.dk



 

Arbejdsopgaver og forventninger:

Som CO-terapeut i gruppeterapi:

  • Har du gruppe sammen med en ansat terapeut torsdag formiddage hver 14. dag i ulige uger dag i ca. 4 timer ad gangen. Disse timer dækker over 3 timers gruppeterapi, samt ca. en halv time inden gruppen starter til forberedelse og en halv time efter til oprydning og evaluering sammen med den faste medarbejder. 
  • Indgår du som en aktiv sparringspartner med gruppelederen.
  • Forventes du at deltage i obligatorisk supervision ca. 1 gang månedligt, udover gruppesessionerne.
  • Som co-terapeut er du med 20 gruppegange (fratrukket ferier m.m. strækker forløbet sig ca. over et års tid). 
  • Efter en periode med oplæring kan der være brug for, at du har gruppen alene i forbindelse med ferie og eventuel sygdom.
  • NATURBASERET TERAPI. 2 x årligt deltager gruppen i et internat i Svanninge Bjerge ved Faaborg. Rammerne omkring dette internat er med afgang fra Århus kl. 8 den ene dag og hjemkomst dagen efter kl. 17.30. I dette tidsrum vil der være øvelser i naturen og samvær i løbet af dagen og om aftenen med gruppen. For deltagelse i internatet udbetales et honorar kr. 5.500 kr pr. gang til den frivillige terapeut. 

Alle frivillige forventes:

  • At bruge FIT i forbindelse med terapien. Du vil blive introduceret til FIT.
  • At formulere sig på skrift i forbindelse med terapinoter og forlængelsesansøgninger.
  • At indgå i almindeligt kontorfællesskab (lave kaffe, rydde op mv.)
  • At deltage i obligatoriske faglige dage.
  • At deltage aktivt i supervisionerne.

Stillingskrav:

  • Psykolog eller eksamineret psykoterapeut fra 4-årig uddannelse. I særlige tilfælde kan der dispenseres for frivillige psykoterapeuter eller psykologer, der er studerende på sidste halve år af uddannelsen. OBS! Psykoterapeuter, der søger som frivillig i TUBA, skal efter endt uddannelse have en uddannelsesmæssig baggrund, der samlet set gør det muligt for terapeuten at blive optaget i Psykoterapeutforeningen. Det er ikke et krav, at du ER optaget. 
  • Du skal kunne forpligte dig til at arbejde et år som frivillig i TUBA, da det er vigtigt for vores unge, at vi tilstræber så meget stabilitet som muligt i forløbene.

 

Andre vigtige kompetencer: 

  • Psykoterapeutisk erfaring eller anden relevant erfaring.
  • Kendskab til flere terapeutiske metoder.
  • Evne til selv og sammen med den faste medarbejder at kunne reflektere over egen praksis
  • At du er et åbent, nærværende og engageret menneske.
  • Mod på at være aktiv i rollen som terapeut i gruppen efter en periode med oplæring.
  • Evnen til at forstå og leve dig ind i de unge og deres problemstillinger, samt interesse for at arbejde med unge
  • Ydmyghed og åbenhed over for opgaven og ambitioner om hele tiden at blive bedre
  • Evnen til at bede om hjælp, når noget ikke lykkes for dig
  • Erfaring med/interesse for naturbaseret terapi

 

TUBA tilbyder:

  • Et givende og livsbekræftende arbejde med unge i et udviklende fagligt miljø med engagerede kolleger.
  • Terapeutisk erfaring med unge.
  • Løbende supervision/sparring. 
  • Indføring i TUBAs værdier, faglige profil, terapeutiske struktur samt viden om målgruppen.
  • Introduktion til og erfaring med brug af Feedback Informed Treatment (FIT).

Ansøgning og rekrutteringsproces:

Ansøgning, CV og kopi af eksamensbevis sendes via nedenstående link

ANSØGNINGSFRIST: 8. august 2024

 

Sørg for, at det tydeligt fremgår i din ansøgning, hvordan du opfylder stillingskravene om uddannelse og erhvervserfaring, samt de øvrige kompetencer.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 32-33, nærmere dato vil du blive oplyst.

 

Opstart:

Slut august/start september 2024

Som co-terapeut vil du kunne deltage på næstkommende introdage.

Er du interesseret i at høre nærmere om stillingerne er du velkommen til at kontakte regionsleder Pernille Rodbjerg på mail: pro@tuba.dk eller tlf. 30672472 gerne mellem kl. 8-9.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

TUBA Aarhus

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
By: Aarhus
Stillingstype: Frivilligjob
Logo:
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
+45 86811500
CVR 60786615
bkd@blaakors.dk