Blå Kors Egåhus søger to engagerede kolleger til stillinger med aftenvagter samt vågen nattevagt.
Du bliver en vigtig del af et fagligt fællesskab, der hver dag arbejder for at skabe stabile rammer, håb og nye muligheder for unge mennesker i hjemløshed. I aftentimerne indgår du i det pædagogiske arbejde sammen med kollegerne, og om natten har du ansvaret for at skabe ro, tryghed og nærvær i huset.
Vi søger dig, der trives med både relationelt arbejde og selvstændigt ansvar, og som ønsker at gøre en reel forskel for mennesker i sårbare livssituationer.
Om Egåhus
Egåhus er et forsorgshjem efter Servicelovens § 110 for primært unge mellem 18 og 30 år. Vores beboere er ud over hjemløshed ofte udfordret af psykisk sårbarhed, misbrug, kriminalitet eller andre sociale problemstillinger.
Vi arbejder ud fra Housing First-strategien kombineret med en mentaliserings- og miljøterapeutisk tilgang. Sammen med beboerne arbejder vi for at skabe varige løsninger på hjemløshed og støtte dem i vejen mod egen bolig og større selvstændighed.
På Egåhus tilstræber vi at være et rusfrit hus med plads til 30 beboere. Vi er et tværfagligt medarbejderteam med forskellige faglige baggrunde, som sammen skaber et trygt og udviklende miljø for beboerne.
Om stillingen
Som aftenvagt bliver du en del af det pædagogiske arbejde omkring beboerne og driften i huset. Du indgår i samarbejdet med de øvrige kolleger om at skabe struktur og støtte i forhold til beboerens mål.
Som vågen nattevagt arbejder du alene og har ansvaret for, at huset er præget af ro og tryghed gennem natten. Du arbejder selvstændigt og skal kunne bevare overblikket i både rolige og mere udfordrende situationer. Der er altid en bagvagt tilknyttet.
Stillingen giver en unik mulighed for både at indgå i det relationelle arbejde med beboerne og samtidig have ansvar for rammerne omkring deres trivsel og sikkerhed uden for dagtimerne.
Vagter er fordelt, så du har ca. 10 nattevagter og syv aftenvagter om måneden.
Dine opgaver
Som aften- og nattevagt vil du blandt andet:
Vi forestiller os, at du
Vi tilbyder
Værdier og menneskesyn
Blå Kors er en social hjælpeorganisation, der arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Derfor beder vi dig forholde dig til dette i din ansøgning.
Du kan læse mere om vores værdier og grundlag her: https://blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en veksling mellem aften- og nattevagter 33timer/uge. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende aftale og Blå Kors Danmarks principper for lønfastsættelse.
Tiltrædelse senest 1. januar 2027.
Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist: 08.11.2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 16. og 17. november 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte nedenstående på hverdage mellem kl. 8.30-9.00:
Souschef Jette Lykke Pedersen på 24677790 (ferie uge 43)
Forstander Tina Jung Møller på 28301061 (ferie uge 42)